OPGAVE >> 15. Læs afsnittet ”TR 0 Konfrontering”.

TRÆNINGSØVELSER I KOMMUNIKATION

Nummer: TR 0 Konfrontering

Navn: Konfrontering

Konfrontering defineres som det at være i stand til at se noget i øjnene. Når vi siger, at nogen konfronterer noget, mener vi, at han ser det i øjnene uden at blinke, trække sig tilbage eller undvige. Evnen til at konfrontere er faktisk evnen til at være der med lethed og opfatte.

Kommandoer: Træneren: ”Start,” ”Stop,” ”Dumpet”.

Træneren har flere udtryk, han bruger. Det første af disse er ”Start,” og på det tidspunkt begynder øvelsen. Hver gang den studerende ikke fastholder sin position i rum, falder sammen, bliver ubevidst, har trækninger, hans øjne begynder at vandre eller han på nogen måde udviser en ukorrekt position, siger træneren: ”Dumpet” og korrigerer det, den studerende havde vanskeligheder med. Så siger han: ”Start” igen, og øvelsen fortsætter. Når træneren ønsker at komme med bemærkninger, siger han: ”Stop,” retter dette punkt op og siger så igen: ”Start.”

Position: Den studerende og træneren sidder ansigt til ansigt med en behagelig afstand mellem sig – omkring 1 meter. Begge ser på hinanden.

TR 0 Konfrontering

Formål: At opnå evnen til at være i stand til at sidde stille og se på en uden anstrengelse.

Denne øvelse er det næste trin op fra TR 0 Vær der. Nu skal han også konfrontere.

Hvor der ikke er konfrontering til stede, er kommunikation ikke rigtigt mulig. Har du nogensinde prøvet at tale til en, som ikke vil se på dig? Den person konfronterer dig ikke. Mangel på konfrontering er en barriere for virkelig kommunikation.

Nervøse trækninger og spændinger stammer fra en uvillighed til at konfrontere. Når den villighed repareres, har disse manglende evner en tendens til at forsvinde.

Hvad der lægges vægt på i træningen: Den studerende og træneren sidder ansigt til ansigt, og ingen af dem konverserer eller prøver på at være interessante. De sidder og ser på hinanden og siger og gør ingenting i nogle timer. Den studerende må ikke tale, være rastløs, fnise, blive forlegen eller falde i søvn.

Man vil se, at den studerende har en tendens til at konfrontere med en kropsdel, i stedet for bare at konfrontere. Når man konfronterer med en kropsdel, kan det få kropsdelen til at smerte eller føles ubehageligt tilpas. Løsningen er bare at konfrontere og være der.

Grundreglen er, at hvad som helst, den studerende holder spændt, er den ting, han bruger til at konfrontere med. Hvis den studerendes øjne begynder at svide, konfronterer han med dem. Hvis hans mave begynder at rage frem og blive anspændt, konfronterer han med maven. Hvis hans skuldre eller endda baghovedet bliver anspændt, så konfronterer han med skulderen eller baghovedet. En dygtig træner ville i dette tilfælde give et ”Stop,” korrigere den studerende og så starte øvelsen forfra.

Et blink er ikke et dumpet på TR 0, og at være ”blinkfri” er ikke en forudsætning. Træneren skulle ikke give det nogen som helst opmærksomhed om nogen blinker – kun om personen konfronterer eller ej.

At stirre med opspilede øjne er imidlertid unaturligt og betyder, at den studerende prøver på at konfrontere med sine øjne. I sådanne tilfælde vil den studerendes øjne løbe i vand, blive røde og vil gøre ondt, hvis han fortsætter. En studerende, der har for meget besvær med sine øjne, skal sættes tilbage på TR 0 Vær der og beherske denne øvelse, før han igen forsøger på at lave TR 0 Konfrontering.

Ligesom med TR 0 Vær der bruger den studerende ikke noget system eller nogen metode til at konfrontere andet end bare at være der. Øvelsen har fået et forkert navn, hvis konfrontering betyder at gøre noget ved den person, der bliver konfronteret. Hele handlingen er at gøre den studerende vant til at være der med lethed i en meters afstand over for en anden uden at undskylde, bevæge sig, blive forskrækket, forlegen eller forsvare sig selv.

Fortsæt øvelsen indtil enhver trækning, vigen tilbage eller andre manifestationer ikke længere eksisterer eller skal undertrykkes (afholdes fra at være kendt eller set). Alt det, der bryder ud, vil blive fladt.

Den studerende består, når han bare kan være der og konfrontere, og han har opnået en større stabil gevinst.

opnåelsen af enhver ønsket forbedring. Eksempler på gevinster ville være, at en person forøger sin evne til at kommunikere, oplever en forøget følelse af velvære eller får mere vished om nogle områder af sit liv. Når en studerende under sine træningsøvelser har nået det punkt, hvor han kan udføre en øvelse, og hans dygtighed og evne til at gøre det er stabil, kaldes det en stor gevinst – en væsentlig, varig gevinst.